23948sdkhjf

Takeaway: Wolt har fart på

Bare to år efter at madudbringningstjenesten Wolt etablerede sig i Danmark, kan den finske virksomhed konstatere, at det går særdeles godt.

Ifølge Wolt bruger over 600 danske restauranter og spisesteder allerede nu take away-tjenesten, og de har over det seneste år genereret 250 millioner kroner i omsætning gennem Wolts app.

Det skriver Finans, som også nævner, at Wolt nu har ansat 3.500 udbringere, som ofte leverer maden på cykel, samt 50 ansatte, der arbejder på det danske kontor.

Wolt opererer i dag i seks danske byer - København, Lyngby-Gentofte, Odense, Aarhus, Aalborg og Roskilde, og det er især i byerne uden for København, at salget stiger, melder virksomheden.

Søren Meier Svendsen, general manager hos Wolt Danmark, forventer ifølge Finans, at tjenesten her sidst på året vil nå op på at udbringe over 14.000 retter mad om dagen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078